1. Stempel ham/hende ikke ved at sige, at han/hun er doven og ligeglad.
2. Sammenlign ham/hende ikke med andre i hans/hendes familie eller skoleklasse.

3. Pres ham/hende ikke på en sådan måde, at han/hun bliver bange for at lave fejl eller, så han/hun stopper samarbejdet med dig.
4. Lad ham/hende ikke uden hans/hendes samtykke læse højt for andre.

5. Forvent ikke, at han/hun lærer at stave et ord ved at skrive det nogle få gange i håbet om, at han/hun kan huske det; det kan han/hun helt sikkert ikke!
6. Bliv ikke forundret, hvis han/hun hurtigt bliver træt eller modløs.

7. Bliv ikke overrasket, hvis hans/hendes skrivning med hånden er uordentlig og uregelmæssig; skrivning er meget vanskeligt for ham/hende.
8. Bliv ikke forbløffet, hvis hans/hendes optræden er besynderlig; somme tider lykkedes det ham/hende at opføre sig godt og andre gange ikke så godt.

9. Bed ham/hende ikke om at arbejde hårdere.
10. Opmuntre ham/hende til at gøre ting, som han/hun er god til.

11. Læs højt for ham/hende.
12. Påskynd anstrengelser (f.eks. ros ham/hende for at forsøge at skrive en historie, selvom han/hun laver mange stavefejl, husk ham/hende på, at han/hun har stavet en masse ord korrekt).

13. Få ham/hende til at se på detaljerne i ord – kun få bogstaver ad gangen.
14. Diskuter ofte de ting med ham/hende, som han/hun finder vanskelige.

15. Hjælp ham/hende med at blive klar over, at der er masser af ting, som han/hun er god til.
16. Få ham/hende til at tage sig god tid – at arbejde langsomt.

(Det vigtigste) Arranger specialundervisning af ham/hende (gerne en til en) af en, der ved noget om dysleksi (ordblindhed).
 

Tilbage
 
 Opdateret 31-08-2007