Ministersvar
på Rasmus-sag
Helle og Klaus (navn)
(mail-adressen)
Kære Helle og Klaus (navn)
Tak for jeres mail af 1. juli 2003, hvor I skriver til mig om jeres søn Rasmus, der er ordblind, og om problemerne i forbindelse med hans skole-placering.
I skriver, at han gennem hele sin skolegang er blevet svigtet i folkeskolen, og at I først i forbindelse med skift af skole i 8. klasse bliver kontaktet af skolelederen og PPR, som fortæller, at I bliver nødt til at sende ham på en ordblindeefterskole, da kommunen ikke har mulighed for at undervise ham. Jeg forstår af jeres mail, at I sender ham på efterskole og senere får afslag på økonomisk dækning fra kommunen.
Undervisningsministeriet sætter gennem lovgivning og vejledninger rammerne for folkeskolen, men det er kommunerne, der har ansvaret for folkeskolen, og jeg er derfor ikke i stand til at træffe afgørelser i konkrete sager.
Ifølge folkeskolelovens § 20 påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskole og 10. klasse, herunder også specialunder-visning af børn under 18 år. Hvis kommunalbestyrelsen i et konkret tilfælde ikke selv kan klare denne forpligtelse, kan kommunen henvise barnet til undervisning på eksempelvis en efterskole.
Hvis kommunen ikke er i stand til at opstille et relevant tilbud, skal den henvise til et amtskommunalt tilbud i medfør af folkeskolelovens § 20, stk. 2. En afgørelse af en sådan foranstaltning, som man ikke er tilfreds med, kan ankes til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, der har sekretariat i Undervisningsministeriet.
Det fremgår ikke tydeligt af jeres mail, hvad der er gået forud for beslutningen om at sende Rasmus på efterskole, herunder om der er tale om en henvisning til specialundervisning, eller om valget af efterskolen er jeres valg. Henvisning til efterskole kan normalt kun ske med forældrenes samtykke, og det forudsættes, at de økonomiske forhold afklares i for-bindelse med dette samtykke.
Jeg vil derfor opfordre jer til at tage kontakt til de lokale skolemyndigheder igen, herunder PPR om Rasmus’ skolegang, så I kan få skabt klarhed over, hvad baggrunden er for, at I har fået at vide, at kommunen ikke er i stand til at løse den undervisningsforpligtelse, som kommunen har. Jeg går ud fra, at I fra kommunen modtager vejledning om jeres klagemuligheder, herunder om klagefristen.
Jeg håber, det vil være muligt at finde en løsning,
som både I og jeres søn kan være tilfredse med.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
(mail-adressen)
Kære Helle og Klaus (navn)
Tak for jeres mail af 18. august 2003 og de medsendte avisudklip om jeres søn Rasmus’ skolegang. I vender her tilbage til sagen på baggrund af mit svar til jer af samme dato.
I skriver igen, at I gennem flere år har gjort Fjends Kommune opmærksom på, at Rasmus efter jeres opfattelse var og er ordblind. Kommunen mener ikke, at dette er tilfældet, hvorfor han ingen hjælp har fået. Mens han går i 8. klasse, foreslår kommunen imidlertid, at han i 9. og 10. klasse modtager undervisning på en specialefterskole for ordblinde. Ifølge det oplyste er det kommunens eneste tilbud, selv om I har bedt om alternativer. I vælger efterskolen og må ifølge kommunen selv betale for det meste af undervisningen.
Jeg vil starte med at henvise til mit svar af 18. august 2003, hvor jeg gør opmærksom på, at folkeskolen er et kommunalt anliggende. En skole-forvaltnings afgørelser kan imidlertid indbringes for kommunalbestyrelsen eller efter omstændighederne for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.
Jeg opfordrer jer samtidig til at tage kontakt til de lokale skolemyndigheder for at få afklaret forvaltningen og PPRs begrundelse for ikke at acceptere Rasmus som ordblind før i 8. klasse og herefter anbefale efterskole, som I ”jo selv har valgt”.
Hertil skal jeg endvidere bemærke, at en kommunes beslutning efter for-valtningsloven og god forvaltningsskik skal være klar, begrundet og led-saget af en klagevejledning.
Jeg kan supplere mit første svar med at oplyse, at der i folkeskolens un-dervisning skal lægges stor vægt på dialog med forældrene om deres barns situation, og dette gælder ikke mindst, når barnet har behov for specialundervisning.
Forældrene kan her anmode om, at deres barn undergives en pædagogisk-psykologisk undersøgelse for, at særligt sagkyndige kan afdække årsagerne til, at barnets undervisningsbehov ikke kan mødekommes in-den for den almindelige undervisning. Forældrene skal inddrages centralt i forløbet, og der skal lægges vægt på forældrenes ønsker.
Kommune eller amt kan ikke fastsætte regler om, at specifikke special-undervisningsbehov kun afhjælpes på bestemte klassetrin. Kommunerne skal naturligvis kunne tilrettelægge deres specialundervisning så hen-sigtsmæssigt som muligt, men der skal sættes ind, når elevens vanskeligheder konstateres. Er der behov for det, skal hjælpen tilbydes som vidt-gående specialundervisning.
Jeg understreger, at Fjends Kommune har pligt til at sørge for undervisning til Rasmus i grundskolen og 10. klasse, hvis I ønsker det.
Kommunen eller amtet kan ifølge folkeskoleloven vælge at lade undervisningen udføre på bl.a. en godkendt efterskole, og selvfølgelig som anden folkeskoleundervisning uden udgift for jer. Spørgsmålet om, hvem der reelt har valgt Rasmus’ efterskole, kan jeg ikke tage stilling til.
Endelig skal jeg minde om, at I kan klage over kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende specialundervisning eller afslag på samme. Klagen skal indgives til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Uddannelsesstyrelsen vil gøre Fjends Kommune opmærksom på, hvad loven indebærer om specialundervisning for ordblinde.
Jeg håber, at der findes en tilfredsstillende løsning for
Rasmus.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs