VærktøjskasseKonsulenthjælp til dyslektikere
Af Agnete Elmquist

Jeg er dyslektiker. Derfor føler jeg, at det er vigtigt at fortælle, når jeg bliver bliver kontaktet af dyslektikere eller forældre til dyslektikere. Det gør nemlig, at dem, jeg taler med, lukker sig op, her tør de fortælle om alle deres problemer til en, der forstår dem, en der selv har alle vanskelighederne, og ikke en underviser, som kan have svært ved at sætte sig ind i dyslektikerens situationen.

Jeg spørger, hvor meget vedkommende kan læse og regne, samt om alder. Jeg må have lidt at gå ud fra, men, enten det er det ene eller det andet, er det de samme problemer, vi skal diskutere.

På de enkelte skoler og institutioner er det skoleleder, inspektør eller rektor, der står med ansvaret, når den enkelte har brug for specialpædagogisk støtte.

En glad pc Brug af computer

For mig er det vigtigste at komme ind på computerens store betydning for at arbejde med og forbedre både stavning og læsning. Nogle dyslektikere kan skrive, men mange har meget svært ved at finde ud af, til hvilken side buen i et bogstav skal vende, de skriver oven i og visker ud, så det hele bliver ulæseligt. Alt det kræver en masse energi, og man glemmer, hvordan et ord skal staves, hvis man nu tilfældigvis kan stave det. Intet af det håndskrevne ser ud som ordet i den trykte bog - altså ingen mulighed for at genkende skriftbilledet.

Skriver man på computer, er bogstaverne, som de står i bogen. Det giver genkendelse af ordet og dermed større mulighed for at se, om ordet er stavet rigtigt eller forkert. Har jeg stavet et ord forkert, reagerer jeg ofte, når jeg ser det på skærmen. Der kan jeg se, at det ser forkert ud. Det samme sker for selv meget svage stavere, når det drejer sig om små ord, som de kender.

Tastatur

Blindskrift

Det er ikke nok at sætte dyslektikeren foran computeren, det tager alt for meget energi at lede efter bogstaverne på tastaturet. Samtidig skal øjnene flakke fra tastatur til skærm. Derfor er det en god idé, at man lærer blindskrift.

Man kan lære blindskrift med et program, hvor tastaturet er afbilledet på skærmen. Her illustreres det, hvordan fingrene skal anbringes på tasterne. Et bogstav markeres på skærmen, og når der er trykket på den rette tast lyser næste bogstav. Hvis der er tastet forkert, flytter markeringen sig ikke. Fordelen ved dette er, at man tvinges til at holde øjnene på skærmen og kontrollere sine bogstaver.

De samme 4 bogstaver fra grundstillingen kommer frem i forskellig rækkefølge et antal gange, derefter kommer de frem i forskellige sammenhænge, hvor mellemrumstasten også indøves. Efterhånden kommer bogstaverne til at sidde i fingrene, så når man tænker på et bogstav ryger den rette finger ned.

Det giver ingen problemer, hvordan buen på b og d vender , de to bogstaver er blot fingre, der reagerer af sig selv, når man tænker på dem. Der skal kun øves 10 minutter ad gangen, f. eks. når man starter computeren. Det kan nemlig være kedeligt at øve over længere tid, og så bliver resultatet bare, at man ikke gider.

Det er en god idé at nøjes med bogstaverne, samt komma og punktum. Resten kan komme, når der er brug for det.

Undlad teksterne i programmet, det er kedeligt at sidde og skrive af, det er vigtigere, at dyslektikeren selv udfolder sig og bare går i gang med at skrive.

Du kan opfordre eleven til at anvende sine nye færdigheder i et almindeligt tekstbehandlings-program. I alle moderne maskiner er der mulighed for at indstille tastaturet, så det enkelte bogstav ikke bliver ved at gentages, hvis der trykkes for hårdt eller for længe. Der findes naturligvis forskellige undervisnings-programmer, men de færreste synes, at det er morsomt at arbejde med dem hjemme.

I øjeblikket arbejdes der i Danmark med et blindskriftprogram for skolebegyndere. Her arbejder man fra begyndelsen med ord, der giver mening. Tasterne har forskellige farver, og det er muligt at lave individuelle tekster og supplere med billeder, så man fastholder barnets interesse.

Computer Computerens forskellige muligheder

I alle programmer er der tastekombinationer (genvejstaster) til f.eks. understregning (Ctrl + U) og fed skrift (Ctrl + F). Det gælder om at bruge disse genvejstaster så meget som muligt, da man nemt bliver afledt hver gang, man skal flytte hånden til musen.

Skrifttypen har også en betydning, brug Times New Roman, fordi den har "fødder", og der er forskel på bogstaverne i modsætning til Ariel, hvor det hele er rundt, for ikke at tale om blokbogstaver, der alle er lige høje og brede. - For mig er det ulæseligt. - Hvorfor bruger aviserne stadig skrift med fødder, selvfølgelig fordi den er lettest at læse.

Jeg så for nylig nogle bøger, der bliver brugt til undervisning af dyslektikere, de var skrevet med Ariel.

Jeg synes snart, det er på tide, at forlagene får besked om at bruge Times New Roman. Det er nok dysleksiforeningerne, der skal gøre forlagene opmærksomme på det.

Nogle undervisere vil sige, at deres elever aldrig har sagt, det er svært at læse Ariel. Nej, - for de ved ikke, der er skrifttyper, der er lettere for dem at læse.

Brug skriftstørrelse 12-14. Nogen tror at stor skrift er mere læsbar, men det er den ikke, for så bliver ordene for store og er svære at overskue. Brug evt. 1½ linieafstand, og ikke for lange linier, det skal være muligt at overskue en linie uden at flytte øjnene.

Jeg har selv fået en 13 års dreng i gang med computer og blindskrift. Før var det umuligt, at få ham til at skrive 3 linier, nu begyndte han rigtigt at udfolde sig og skrev lange stile, det forbedrede efterhånden både hans stavning og læsning.

Det er nok svært for en dyslektiker at bruge stavekontrol, fordi der kommer så mange forskellige forslag frem på skærmen, men den har alligevel en betydning. Den fortæller nemlig, at der er noget galt med et ord. Er det et ord, som man kender godt, reagerer man. Hvis man f.eks. skriver /f r o/, og det skal være /f o r/, så ser man, at der er noget galt.

Man kan også sætte talelyd på computerens tekst. Når den skal aflyttes, er det vigtigt for eleven at bruge hovedtelefoner.

Båndoptager Bøger på cd, mp3 mv.
Det er også vigtigt, når man hører lydbøger. Det dur ikke med højtalere i en stue, så hører man alt andet og kan ikke samle sig om det, man ønsker at høre. Med hovedtelefoner får man ordene lige ind i øret, her trænes man i at høre ordene og deres endelser. Man skal vælge lydbøger, der svarer til ens alder og interesse. For alle mennesker, er det vigtigt, at få de bøger og tidsskrifter, som andre læser, så de kan tale med om indholdet. Ofte udleveres "bånd" + bog, som dyslektikeren kan klare at læse, men tit interesserer indholdet ikke, og man taber lysten til læsning. Det er vigtigere at dyslektikeren får lyd-bøger, der interesserer, det giver lyst til bøgerne, og det udvikler læseren. Så kan man gå over til at låne lydbogen samt den trykte bog, følge med i bogen en halv side ved begyndelsen af et kapitel, lukke bogen og slappe af ved at høre resten oplæst. Ved næste kapitel, kan man igen følge med en halv side. Det giver læsetræning og oplevelser.

Som dyslektiker kan man hurtigt blive træt af at læse, - læs derfor kun 15 minutter ad gangen. Jeg kan ikke læse ret lang tid uden at blive træt. Man skal heller ikke tvinge dyslektikere til at læse højt, det får vi ikke noget ud af. Vil du finde ud af, hvor langt dyslektikeren er kommet med sin læsning, så giv ham ½ side at læse for sig selv, og lad ham bagefter fortælle indholdet.

Gennem samtaler med andre dyslektikere, er jeg blevet klar over, at mange lærere glemmer at fortælle deres elever, at de skal læse hver dag, ellers glemmer de hurtigt de nye færdigheder, og det er et stort arbejde at træne dem op igen.

Mange fristes til at holde op med at læse, når undervisningen er slut. Gør opmærksom på, at der skal læses ca. 15 minutter hver dag, ellers går man helt i stå igen. Det er ligegyldigt om det er aviser, ugeblade eller bøger, bare der arbejdes med skreven tekst.

Problemet med regnestykker med tekst kan løses ved, at teksten indlæses på en båndoptager. Det tager ikke lang tid, men til gengæld føler dyslektikeren sig fri til at løse selve det matematiske problem og kan arbejde på lige fod som kammeraterne. Samtidig giver det selvtillid, når man kan løse en opgave uden hjælp, og så er det også en form for læsetræning, for ofte ser man i bogen om f.eks. tallene er læst rigtigt op.

Ingrid og lillebror Udnyttelse af TV - mediet
Dyslektikeren skal også se TV, det er en let måde at udvide sin viden på, også den viden, som man ikke er i stand til at læse sig til. Desuden sker det ofte, at dyslektikeren begynder at udskille ord og bogstaver af TV - teksten - og den første selvstændige læsning er begyndt. Han skal også se TV på fremmede sprog, mange dyslektikere er tillige gode til engelsk, de lærer det efter naturmetoden, fordi de ofte har en god evne til at lytte og efterligne.

Man må ikke fritage et barn for engelsk/tysk undervisning i skolen med den begrundelse, at barnet har rigeligt i at lære at læse dansk. Det har brug for den undervisning, det får, bare ved at lytte og være med i samtalerne på engelsk/tysk, så skal resten nok komme senere.

IT støtte Støtte til uddannelse

Mange forældre undrer sig over, at jeg i samtalen kommer ind på, hvilken hjælp der gives til uddannelse, selv om barnet kun er 12 år. Børn begynder tidligt at tænke over, hvad de kan blive, når de ikke kan læse og skrive. Derfor skal de vide, der er hjælp at hente.

I mange uddannelser kan bøgerne udleveres på cd. Hvis vanskelighederne er meget store, er der også mulighed for at låne bærbare computere på skolen. Ungdomsuddannelsernes (fx. elektriker) lærebøger er overført til en CD-rom, så det er muligt at få teksten læst op via computeren og samtidig følge med i teksten på skærmen. På en CD-rom er det let at slå op i et index og hurtigt finde det emne, man ønsker.

Til de videregående uddannelser skal du både søge om pc med kompenserende software og om et beløb til indlæsning af lærebøger.

Samlende man ikke behøver at tabe modet, fordi man er dårlig til at læse og stave, men det kræver hårdt arbejde at komme videre.
I dag findes der mange muligheder og hjælpemidler, at selv den svage læser kan få opfyldt sine behov for uddannelse og viden, hvis han vil.

Korrigeret og opdateret
17-07-2007 af Lena Utoft