Kære ...!
Det at være Ordblind har for mig været en konstant kamp med
ord byttet om, b, d, k, g med meget mere, ord bagfra, undladte ord,
som var for svære at overskue.
Nu hvor jeg er begyndt med et Taste-programmet, fig. 1, sker der noget
i mit hoved. Det summer indeni. Imedens jeg taster, staver jeg jo også
ordene – et kvarter daglig.
Fig. 2
Samtidig er der også historier på Tast, fig. 2, de er sjove.
Det kan godt være, de ikke er pædagogisk korrekte, det er netop
det, der gør, at de når ind i mig. De taler til fantasien
og har hjulpet mig videre til at skrive dette.
Da jeg startede kunne jeg ikke kaste mig ud i at skrive!
Jeg kunne ikke afkode selv en lille tekst, den var væk straks
efter, den var hakket igennem.
Efter jeg begyndte at skrive på computer, er det virkelig gået
stærkt.
Da jeg begyndte, kunne jeg ikke skrive, så det kunne læses
og forstås. Der var ingen sammenhæng i det! Jeg kunne da heller
ikke komme langt med en skrevet besked.
Og nu er jeg snart ved at kunne læse. Mit mål er Ja gæt
engang ...
Med kærlig hilsen Birger
PS: Når der er gået en tid, vil jeg kunne læse det
højt, jeg har skrevet
Også det jeg ikke selv har skrevet fx. en bog ...
Kommentar
Birger har i det halve år, han er gået
til dansk hos mig ud over at lære at skrive langsom blindskrift,
arbejdet med at skrive sin egen fortælling på computer. Birger
har bare stavet ligesom det faldt ham ind uden at tænke over, om
det, han skrev, var stavet korrekt; Words røde og grønne
linie har været slået fra! Han har endvidere søgt meget
på Internettet og brugt tid på kreativt at udtrykke sine tanker
og frustrationer på papir brugende acryl-farver. Han har lavet mange
flotte malerier.
Da han startede, kunne han overhovedet ikke anvende
bogstavsymboler - kunne ikke stave sig gennem vejskilte. Han kan på
indeværende tidspunkt, hvis han tager sig ggoodd tid ”picke” bogstaverne
og få dem sat sammen til et navn på en by.
”Nu behøver jeg ikke at køre til
Sønderjylland for at konstatere, at den by jeg skal til, ligger
i Nordjylland”
Birger kan efter det halve års undervisning langsomt afkode kendt tekst hentet på
nettet!
Lena Utoft
(Birgers rigtige navn er kendt af redaktionen
af ”Ordblindebladet”).
Opdateret
16-07-2007