lup  
Vejledning og undervisning af kursister med skrive- og læse-vanskeligheder      

Gennem skriven bliver jeg læser

Gennem skriven
bliver jeg læser

                                                                                                                                     
1. Formål

At møde kursisten uden fordomme.
At opdage kursisten som en person, der af forskellige årsager[1] kan være kommunikationshandicappet.
At forberede kursisten på at komme i uddannelse/arbejde.
At udnytte kursistens talenter uanset potentielle vanskeligheder med social omgang, regning, skrivning og læsning[2] etc.
At fastholde kursisten i uddannelse/arbejde.


2. Delmål

  • at skabe læring i kursistens nærmeste udviklingszone(r) gennem
    • et inspirerende læringsrum, som giver mulighed for at udnytte kursistens evner og erfaringer
    • bevidst motivering, som fremmer kursistens vilje og lyst til forandring
    • opbakning for at fremme et øget selvværd, hvilket giver læringspotentiale og skaber nyt mod
  • at forberede til arbejdsmarkedet gennem
    • et målrettet arbejdsmarkedsperspektiv, der skaber basis for et ændret livssyn og en ændret selvopfattelse
    • pejlemærkning af vejen til målet samt beskrivelse af forløbet
  • at udarbejde jobplaner
    • med udgangspunkt i dialogguidens dynamiske forståelse af ressourcer/begrænsninger og barrierer
    •  der er operationelle i forhold til Jobcenterets videre arbejde med den enkelte

 3. Visitation

På grundlag af de indledende samtaler om en plan, hvor der tages vidtgående hensyn til kursistens egne ønsker og forventninger, henviser Jobcenteret kursisten til et forløb i Beskæftigelsesafdelingen
Delmålene afstemmes mellem kursisten, Jobcenteret og Beskæftigelsesafdelingen.

                        Illeriis' læringstrekant
Illeris’ trekant (fig.1) viser de egenskaber, der betinger succes i skolesystemet eller på arbejdsmarkedet, m.a.o. fremmer kognition[3], udvikling og socialisering. Det typiske billede på en kursist ved Beskæftigelsesafdelingen er, at vedkommende har behov for at udvikle hele den venstre side af Illeris’ trekant, mens højre side stort set er intakt.

4. Metode

Forløbet tilrettelægges som et åbent, fleksibelt tilbud afstemt efter individuelle behov. I forløbet samles og koordineres indsatsen for den enkelte efter procesmodellen    (fig. 2). Procesmodellen er delt op i tre faser: I første fase demonstreres kursistens ankomst til Beskæftigelsesafdelingen.[4] Bølgerne i anden fase illustrerer ubalance i sindet, op- og nedture, udspring i dybt vand. Disse følelsesmæssige svingninger skal altid imødekommes med den fornødne tid og ro, indtil kursisten finder ind til sig selv og kan fortsætte forløbet på fast grund.
 
            Procesmodellen viser den almindelige kursists læringsforløb
Efter den ofte kaotiske afklaringsfase udarbejdes der i fællesskab en ny plan for fremtiden[5], og der gives den nødvendige opbakning til gennemførelse af planen. Dermed er procesmodellens tredje fase opnået.
I tredje fase arbejder kursisten målrettet imod realisering af sit mål. De
nødvendige værktøjer stilles til rådighed, og det tilsikres så vidt muligt,
at kursisten udelukkende får succes.
Under hele forløbet arbejder kursisten med det, han eller hun har lyst til. Det kan være maleri eller andre kreative ting, fremstilling af fx en violinkasse, sudokuspil eller andet. Lysten til boglige aktiviteter vil på et (selvvalgt) tidspunkt falde naturligt ind i den kreative proces.


5. Undervisningen

Vægten i vores undervisning lægges på indholdet – ikke på udtrykket. Det vil sige at fx en ordblind kursist bliver støttet i at turde udtrykke sig frit på skrift, på trods af stavefejl. Man kigger nemlig på indholdet, dvs. det, kursisten formidler, og ikke udtrykket, dvs. måden, kursisten formidler på. Det anbefales derfor at kursisten evt. skriver ”ordblindsk”.
I forløbet arbejdes med vekselvirkning mellem individuelt arbejde og gruppearbejde. Det individuelle arbejde støttes op af vores undervisning, der foregår som en én til én aktivitet, dvs. én kursist én vejleder/underviser. I gruppearbejdet opleves et trygt fællesskab, hvor den enkelte kursist kan identificere sin situation, få sparring på egne reaktioner, uddrage læring af de forskellige måder at være og tænke på og få nye ideer og ny viden om den job- og uddannelsesmæssige fremtid.

 
6. Indhold

       Jeg skal være i midten af trekanten hvor der er rart at være

                                           Mentalt redskab
                                                    Fig. 3

Med udgangspunkt i det mentale redskab (fig. 3) arbejder kursisten udelukkende lystbetonet i spændings- og udviklingsfeltet mellem ”det jeg kan” og ”det jeg ikke kan” – inden for eget, helt personlige interesseområde. Der bør være megen opmærksomhed på at søge om en pc med scanner og tale-læse software, hvis kursisten er testet ordblind.


7. En vedvarende proces

Indholdet i det enkelte forløb er altid individuelt tilrettelagt under hensyn til:

  • Motivation
    • Manglende evne, vilje og lyst til forandring (tillært hjælpeløshed)
    • Bør selv efter interesse vælge arbejdsområde og værktøj, vejle-der/underviser sørger for, at al aktivitet fører til succes
    • Præstationsforventninger, selvværdsopbygning og værktøj til at leve med stress
  • Kompensering for manglende skolekundskaber
  • Arbejdsidentitet: At erhverve denne samtidig med at tillært hjælpeløshed aflæres
  • Arbejdsrelevante ønsker opstår i dialogen mellem den enkelte kursist og vejleder/underviser.

8. Dokumentation

I slutningen af forløbet udarbejder kursisten, i samarbejde med vejleder/ underviser/Jobcenter, en arbejdsevneprofil og en trindelt jobplan.
I hele processen (fig. 2) er der indlagt individuelle samtaler med henblik på at fastholde den enkelte på at bruge det mentale redskab (fig. 3). Herigennem klarlægges de nærmeste udviklingszoner med baggrund i den enkeltes viden og erkendelse, så jobplanen kan udformes.


9. Følgegruppe

Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra Jobcenter og
Beskæftigelsesafdeling med henblik på løbende evaluering og justering af forløbet.
10. Yderligere informationer om visitation og metoder kan fås hos
Lena Utoft lu@norddjurs.dk og Ulla Andersen ua@norddjurs.dk

Grenå, maj 2007

Udarbejdet af Lena Utoft i samarbejde med Ulla Andersen, Jens Erik Greve, Gudrun Kjær og Kirsten Juhl[6]
 

 

[1] Hyppigt forekommende årsager er langsom ordmobilisering, fejl i udtale af især lange ord, fonologisk dysfunktion i hjernen, smal arbejdshukommelse, lille aktivt ordforråd, retningsforstyrrelse (højre/venstre, op/ned), usikkerhed i stave-funktionen, frustration over at blive misforstået/fejltolket m.m.

[2] Mange af vore kursister har stor modstand mod på ny at begynde at lære!

[3] Kognition er den psykiske proces som omfatter tænkning og erkendelse i modsætning til det følelsesmæssige og det viljesmæssige.

[4] Kursisten ankommer med en plan, som vedkommende har udarbejdet i samarbejde med en sagsbehandler og en projektkoordinator.  

[5] Resultatet er oftest anderledes end den oprindelige plan, kursisten ankom med.

[6]  Redigeret af cand.mag. Anita Bach Danielsen og læsepædagog Olga Plohmann



Opdateret 31-10-2007