Uddannelsessystemet i DK
af Lena Utoft
Denne tekst gennemgår, hvordan en ordblind kan klare sig i folkeskolen og senere tage en uddannelse svarende til sit intellekt.
Det er min erfaring, at en ordblind elev får lyst til at yde en indsats ved at arbejde som skitseret i fig. 1, hvis der skelnes skarpt mellem tilegnelse af viden (her kaldet kreativitet) og værktøj, se fig. 1.
Den ordblinde følger derved med i klassen på lige fod med med de øvrige elever,
Skolelederen har ansvaret. Forældrene søger for, at alle aftaler foreligger på tryk!!
Fig. 1
Kreativitet er det, der foregår inde i hovedet. Værktøj er det, der kommer ud af kreativiteten.
En ordblind lærer lettere, når kreativiteten
sættes fri.
(Ifølge den gældende bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand Kap. 3 §9 stk. 2 "bør "
en ordblind "bevare tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltage i
den almindelige undervisning, men således at eleven modtager støtte i nogle
eller alle timer." )
Det er vigtigt at gøre vedkommende tryg ved at fortælle ham/hende, at alle kan læse hans/hendes modersmål, "ordblindsk".
Det er væsentligt, at den ordblinde elev får skrevet sin historie, og at han/hun oplever, at andre kan læse og kommentere den! Når han/hun er færdig med skriven (se fig.1), kan lærer og elev eventuelt forlade det kreative værksted og gå ind i høvleværkstedet for i fællesskab at høvle/rette teksten til ved hjælp af fx talesyntese. Denne kan bruges til auditiv (med ører) stavekontrol.
I hele skriveprocessen anvendes en pc. Når
der skrives blindskrift reduceres mængden af fejl væsentligt, fx bliver d og
b taster på to forskellige fingre.
I hele forløbet er det vigtigt at være bevidst om, at den ordblinde
maksimalt kan holde koncentrationen i ca. 15 min., når der arbejdes med
skrivning og læsning.
Af fig. 1 fremgår endvidere, at der skelnes mellem læsen (kreativitet), som
kan foregå med ørerne, og læsning (værktøj), som foregår med øjnene.
Også i matematikprocessen skelnes der, her nævnes ord som regnen, den
kreative del, og regning, værktøjsdelen. I den sidste del handler det om at
synliggøre for den ordblinde, at verden består af ting og symboler. Dette er
vigtigt, idet mange ordblinde har en veludviklet taktil (føle) og
kinæstetisk (muskel) sans - ting ses med fingrene.
Det, der gælder læsen og skriven, gælder for regnen. Den ordblinde skal vide, hvornår han/hun leger - er kreativ, og hvornår han/hun er i gang med det hårde arbejde at tilegne sig værktøjet, læsning, skrivning og regning (til det sidste bruges tabellen).
Uddannelse:
Når en ordblind har bestået folkeskolens afgangsprøve (der kan dispenseres), kan han/hun starte på en faglig - eller en gymnasial uddannelse. Hvis han/hun har været aktiv på arbejdsmarkedet i flere år, kan han/hun få lavet en GVU-vurdering på den enkelte fagskole og måske erhverve svendebrev, den fede, lodrette linie på fig.2.
På figuren fremgår endvidere, hvordan uddannelses-systemet hænger sammen. Denne viden kan den ordblinde udnytte. I skrivende stund findes der mange ordblinde der ikke har fået det fulde udbytte af deres folkeskoleuddannelse. De kan derfor ikke umiddelbart starte på en ønsket uddannelse, men må vælge en anden i første omgang!
For at sikre at den ordblinde klarer uddannelsen er det vigtigt, at han
Udd. varer 1 år
Uddannelsen varer 3 år
Uddannelsen varer 2 år
Uddannelsen varer 3-5 år
Niveau
Fig. 2
Af fig. 2 fremgår, at den ordblinde i dette system kan bruge sin første uddannelse som springbrædt til en ny uddannelse - han/hun kan få overført merit / kunnen til et nyt felt - den nye uddannelse.
Dette betyder, at det er muligt at klatre op gennem systemet uden at skulle starte forfra hver gang. Men måske skal man fx. gennem et VUC enkelt-forløb for at erhverve sig en større viden inden for et bestemt felt for at kunne følge med på de kortere eller længerevarende videregående uddannelser.
I løbet af et uddannelsesforløb i det etablerede system bør man søge SU-styrelsen om at indlæst bøgerne evt. skal der søges om rammebeløb. Hvis der er bøger, den ordblinde ikke kan få indlæst, kan han/hun låne dem (få dem indlæst) hos KLO. Det er også KLO, der træder til, hvis vedkommende er i gang med en ikke anerkendt uddannelse.
Både KLO og DBB indlæser og udlåner fagbøger, når man er færdiguddannet.
Samlende:
Det fremgår af fig. 1 og fig. 2, at det er vigtigt at
synliggøre sig selv som
et menneske med handicap, hvis man ønsker fuldt udbytte af en aktuel
videnstilegnelse!
Det fremgår desuden af teksten, at man altid bør henvende sig til den
aktuelle leder/rektor og bede om at blive testet for dysleksi, så det bliver
muligt at få nødvendige hjælpemidler stillet til rådighed!
Nedenunder er tekstens indhold samlet i et skema.
Litteratur:
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, http://147.29.40.91/DELFIN/HTML/B2005/0137305.htm
Bærbar hjælp til læsesvage elever? http://www.ordblind.com/und_1_baerbar.html
Miles T.R. (1992) Dyslexia and mathematics Routledge, London, http://www.ordblind.com/Talblind.html
DVO: Vanskeligheder med matematik og regning Dyskalkuli., http://www.dvo.dk/dvo/dvoVILITT.nsf/webreferencer#Dyskalkuli (Klik på ordet Dyskalkuli, her findes mange links)
Bjerre Anne Marie (2006) Nej farfar! For vi børnestaver … København, http://www.bjerre-friis.dk/Materialer/nejfarfar.htm
Tabel og tallineal, http://www.ordblind.com/t_lineal.html
GVU – hvad, hvem, hvordan, http://us.uvm.dk/erhverv/gvu/gvu_hvad_hvem_hvordan.htm?menuid=350510
Kortere eller videregående uddannelser, http://www.su.dk/skemaer/2007/oplysning-handicap.pdf
Kultur litteratur orientering for læsehandicappede KLO, http://www.klo.dk
Digital Biblioteksservice for blinde, syns- og læsehandicappede DBB, http://www.dbb.dkOpdateret 27-08-2007
