De ordblinde lades i stikken
I fagforbundet 3F har vi i nogle år haft en åben telefonlinie til vor
uddannelsesafdeling. Vi har voldsomt mange medlemmer, som ikke fik lært at
læse i skolen. Som derfor heller ikke fik nogen uddannelse. De kan ringe til
os, så vi kan tale sammen om deres muligheder og om læseundervisning i en
voksen alder. Men de fleste vil hellere tale om deres børn.
Og der er rystende beretninger. Fra forældre, der ikke kan komme til orde
over for lærere og inspektører. Om børn, hvor skolen først efter mange år
vil anerkende deres ordblindhed, og hvor indsatsen nu bliver for sen. Om
ordblinde børn, der spises af med en talende computer og nogle få ekstra
dansktimer om ugen. Og om lærere, der mener, at ordblindhed skyldes dårlig
begavelse og derfor er uafhjælpelig.
Tilsyneladende gælder det i kommunerne om at foretage sig et eller andet,
der kan bruges som dokumentation for, at man tager børns læseproblemer
alvorligt. Om det hjælper, er mindre betydningsfuldt. Bare det ikke koster
noget for kommunekassen er tom. Den er jo allerede brugt til at finansiere
skattestoppet.
Vi foreslår forældrene at skrive til deres kommune og bede om skriftlig
begrundelse for den manglende indsats, så de bagefter har mulighed for at
anke til undervisningsministeren. Men som regel har også forældrene læse-
skriveproblemer, for ordblindhed er en arvelig disposition, der fastlåser
familier, forældrene kan ikke engang hjælpe deres børn med at klage.
Kære Bertel Harder: Der er fint, at lærerne har metodefrihed i Danmark. Men
når friheden bruges til at affærdige forældre, som ikke er velbevandret i
pædagogiske termer, og til at yde en utilstrækkelig indsats over for elever
med læseproblemer, er den en blokering for skoledemokratiet og bør
afskaffes. I stedet burde Undervisnings-ministeriet udarbejde faste regler
for indsatsen. Derfor foreslår vi:
Alle børn, der ikke læser alderssvarende, skal have ret til en udtømmende
udredning over deres læseproblemer. I forhold til udredningen tilbydes
standardiserede forløb, der er sammensat efter retningslinier af
Undervisningsministeriet, som herved også får et direkte medansvar. De
lærere, som udtages til denne indsats skal være uddannet hertil f.eks. som
audiologopæder eller tilsvarende.
Endelig bør oprettes en uafhængig rådgivningstjeneste om borgernes ret til
offentlige ydelser, herunder også folkeskole. For de færreste aner i
virkeligheden, hvilke krav de kan stille til skolens ydelser. Vort
velfærdssystem bygger på, at det offentlige altid opfører sig pænt og
ordentligt. Især over for dem med de største problemer. Men når denne
grundlæggende forudsætning vakler, er det nødvendigt at skride ind. Også
selv om det kun skulle være målrettet den del af befolkningen, der er
dårligst stillet.
Opdateret 30-07-2007