Venstre hånd skriver på tavleAt leve med ordblindhed

  af Lena Utoft
En beretning om en ordblind families succes i mødet med skolesystemet

Jeg sidder her i min stue og kigger på bogreoler og de opslåede bøger på bordene. Der er ofte blevet læst højt af bøgerne. Jeg tænker på mit liv, min mand og mine nu voksne børn. Vi er alle ordblinde. Jeg tror, at mit liv kan beskrives med ordet, kampen.

Kampen for ikke at fortælle om ordblindheden - det kan være vanskeligt at blive accepteret, når andre finder ud af, at bogstaver er et problem. Af samme grund er jeg blevet uddannet som laboratorietekniker (er senere blevet læsepædagog for voksne). I løbet af laboratorieteknikeruddannelsen skrives på daværende tidspunkt en del skriftlige rapporter med kuglepen. Dette er svært, idet jeg som ordblind ofte med hånden skriver noget andet, end jeg tænker - dvs. min hånd skriver ikke skriver det, jeg har set som "skrift" inde i hovedet.

I selve det daglige arbejde som tekniker har mine bogstavvanskeligheder ikke voldt mig de store problemer. Dog måtte jeg, hver gang jeg skrev, checke - jeg måtte altid medbringe et viskelæder for at kunne rette, når min blyant bestemte, hvad jeg skulle skrive!

Den fælles interesse for familien er elektronik og maskiner. Dette betyder, at der læses mange fagbøger, de fleste er på engelsk; men også tysk bruges en del.
Ellektronikprint

Skole og ordblindhed 
De store børn, Kim og Per
 For folkeskolen er det meget vanskeligt at tackle vore børn samt vores ønske om, at Kim og Per skal have undervisning og senere uddannelse svarende til deres anlæg på trods af deres medfødte ordblindhed. Og desværre har lærere i forbindelse med deres uddannelse kun modtaget lidt undervisning i, hvordan ordblinde børn kan lære bogstavernes vanskelige kunst.

Alle er ulykkelige: lærere, børn og vi, forældre. De stakkels børn træner og træner for at lære  skrivning og læsning. Men det er ikke kun i de sproglige fag, at vore børn har problemer, det er i alle de fag, hvor der anvendes bogstaver. F.eks. er metoden i forbindelse med regning af matematik-opgaverne hjemme, at den voksne peger i bogen på et ord ad gangen i den aktuelle opgave og siger læs, når barnet siger, at det ikke kan læse opgaven. På denne måde lykkes det at få barnet til at læse, idet opgavens resultat virker som belønning.

Vores drenges skole stiller sig aldeles uforstående an, da vi, min mand og jeg, ikke vil have Kim og Per taget ud af deres klasser til specialundervisning. Først da skolen i 6. klasse tilbyder, at drengene kan komme på en speciel skole, Åby skole, for ordblinde i to måneder, siger vi ja tak. Men kun på betingelse af, at skolen sørger for, at Kim og Per får ekstra undervisning, når de kommer tilbage til deres oprindelige skole. Lærerne undrer sig over, at vi tager mod dette tilbud. Men det gør vi, fordi vi mener, at det ikke betyder noget for drengene at blive taget helt ud af deres klasser i en samlet periode for at modtage specialundervisning, når de bare kommer tilbage til deres oprindelige klasser!

I de to måneder på med specialundervisning på Åby skole, hvor der kun bliver undervist i dansk, matematik og gymnastik, opdager jeg, at kombinationen bånd og bog kun er et pædagogiske redskab! Hvis de ordblinde børns behov for litteratur, viden og oplevelser skal dækkes, bør deres undervisningsbøger foreligge indlæst med normal hastighed på bånd eller cd-rom. Barnet kan så nå at "læse" lektier som de andre elever i klassen og dermed have mulighed for at deltage i samtalen om det læste.
Men vi skal huske, at barnet både har den på papir skrevne bog og båndet / cd’en (samme udgivelsesår) til rådighed. Barnet kan da se billeder og læse undertekster i bogen og dermed få nødvendig læseøvelse.
båndoptager

Den mindste, Casper

Den yngstes skolestart 2 år senere går ikke så upåagtet af som Kims og Pers, idet skolen desværre er klar over, at han kommer ud af en "vanskelig", ordblind familie, der ikke umiddelbart siger ja tak til de forskellige forslag. Casper bliver derfor med det samme testet og fundet stærkt ordblind - § 20 stk. 2. Så Taleinstituttet bliver rådgiver for hans klasselærer i forbindelse med specialundervisning. Denne starter allerede i 2. klasse, og han bliver desværre taget ud i alle dansktimerne. I 3. klasse lykkes det at opnå at få hans specialtimer placeret uden for normal undervisningstid. Dette har efter, hvad han senere som voksen har sagt, betydet meget for ham!

Fordi Casper har meget vanskelig ved at læse, får vi skolen til at bevillige, at hans regnestykker bliver indlæst på bånd. Han får dermed læsetræning i matematik, som er han bedste fag. Casper læser nemlig opgaven en gang til selv efter, at båndet gennem hovedtelefonerne har læst stykket for ham.

Også Casper kommer på Åby skole, endda to gange. Senere har han påpeget, at problemet omkring Åby skole er, at han ikke har modtaget engelskundervisning der. Dette kompenserer hans normale folkeskole dog for, da han kommer tilbage, ved at give ham ekstra-ene-undervisning ved hjælp af engelske film og snak om indholdet på engelsk.

Engelskundervisningen er så god, at han får et 8-tal ved folkeskolens afgangsprøve, skønt han ikke kan læse engelske tekster. Denne engelskundervisning har været af stor værdi for ham, idet han stadig som voksen ikke kan nå at læse undertekster på tv. Casper har også haft tysk, dette både af hensyn til tv-undertekster og senere uddannelse. Når han bare har fået den grundlæggende undervisning i et sprog, vil han altid nemmere kunne tilegne sig det senere.

At en ordblind i sprogfag får 3-taller til folkeskolens afgangsprøve, mener jeg ikke gør noget. Der kan altid søges dispensation i forbindelse med senere uddannelse med den begrundelse, at barnet / den voksne er ordblind.

Da Casper er halvstor, ansøger skolen i to år myndighederne om en computer til ham. Skolen får afslag hver gang. Det tredje år stiller vi en computer til rådighed for ham på skolen. Skudsmålet, skolen giver ham efter, at han har brugt computeren til alle skriftlige arbejder (dog ikke i matematik) i et år, er, at han i alle fag har klaret sig på højde med resten af klassen. Året efter bliver klassen vandreklasse, hans stationære computer er ikke let at flytte, og han falder igen tilbage til de dårlige præsentationer i de sproglige fag.

Sluttelig bør nævnes at der i skoleferierne hver dag er læst 15 minutter med og for hver af børnene for at vedligeholde de i løbet af året erhvervede danskkundskaber.
pc


Hjælpemidler

I løbet af vore børns skoleforløb har vi hentet umådelige mængder af bøger på folkebiblioteket, tegneserier, fagbøger, illustrerede blade på dansk, engelsk og tysk. Bøger og blade har altid handlet om de emner, der har interesseret børnene.
Der er endvidere skaffet bøger og bånd (indlæst med normal læsehastighed) fra amtscentraler, KLO, blindebiblioteket så betids (?), at børnene kan nå at "læse" det ønskede eller det nødvendige materiale. Der er desuden set utrolig meget tv f.eks. Discovery, for at børnene gennem øje og øre har kunne tilegne sig den viden, som andre børn læser sig til.
Her har det været godt, at børnene ikke har været fritaget for sprog, idet det jo ikke hjælper at læse undertekster, når man ikke kan nå at læse dem. Tv-kiggeriet har endvidere givet sprogtræning efter naturmetoden.
Tastatur
Egne kommentarer
Denne beskrivelse skriver jeg på computer, hvor jeg bruger blindskriftsteknik sådan, at min d-finger trykker på d, når jeg  tænker d og på samme måde med b-fingeren. At skrive dette med blyant ville have været en umulighed, idet jeg på computer ikke laver nær så mange fejl som med blyant, samtidigt er det lettere at rette slåfejl.

Det jeg har fortalt om, er fortid, så lad os i stedet tale om nutid og fremtid. Gennem de erfaringer jeg har fået som ordblind med 3 voksne ordblinde børn, mener jeg, at et ordblindt barn vil kunne hjælpes meget ved fra skolestart at bruge en bærbar talende computer med høretelefoner (menneskestemme, indtil barnet er 12 år) og fra begyndelsen lærer at skrive med alle fingrene. Barnet vil så undgå viskelæderet og problemerne med, at hånden skriver noget andet, end det er hensigten. Det produkt, barnet laver, vil desuden være så pænt, som det ønsker det. Samtidig vil bogstaverne på skærmen give barnet læsetræning (husk at indstille maskinen til TimesNewRoman - bogstaver med fødder). En betingelse for, at computeren kan hjælpe et barn, er, at det lærer at skrive blindskrift på et tastatur.
Endvidere bør det ordblinde barn gøres bevidst om at udnytte e-bogen, så det vidensmæssigt er på højde med sine kammerater!

 

E-bøger lånes fra

  • folkebiblioteket,
  • Nota samt E17Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, 
  • centre for undervisningmidler og
  • Kultur Litteratur Orientering for læsehandicappede, KLO.

Husk altid at fremskaffe bøgerne trykt på papir fra samme udgivelsesår som e-bøgerne.
Vi ordblinde bruger ofte begge medier på samme tid!

Med hensyn til speciel pædagogisk støtte mener jeg, at en ordblind skoleelev bør have tildelt 15 minutter alene med en lærer hver dag uden for normal undervisningstid. Læreren kan bl.a. hjælpe eleven med tilrettelæggelse af sine arbejdsmetoder samt få ham til at overveje om den måde, han arbejder på, er hensigtsmæssig. Forskning (1) har nemlig vist, at den ordblinde, der har lært at tilrettelægge sin arbejdsindsats, klarer sin uddannelse og voksenliv på højde med sine øvrige kammerater.

Vedrørende lektielæsning i hjemmet bør en højtlæsende voksen maximalt lade et ordblindt barn være tavs medlæser et kvarter om dagen. Nogle ordblinde kan kunne følge med i 30 sekunder og må så kigge ud gennem vinduet, mens den voksne læser videre. En ordblind bør aldrig opfordres til selv at læse højt, men må gerne genfortælle det han har læst!
Som ordblind fatter du ikke det du har læst højt for andre!  Hvis der er flere lektier, der skal læses, er det en god idé at få lektierne indlæst e-bog. Barnet kan så høre lektierne gennem høretelefoner - ørerne "lukkes" op. Barnet hører, hvordan ordene siges. Dette kan igen medføre, at det bliver nemmere for barnet at skrive ordene.

Det største problem, min mand og jeg har haft omkring vore børns skolegang, er kampen for, at de kan få lov til at deltage i al undervisning og ikke blive fritaget fra sprog, fordi det er svært for dem! I dag er to uddannet til elektronikteknikere og en af disse er nu maskinmester, begge bruger engelsk og tysk i deres daglige arbejde. Den yngste, Casper, er uddannet industrielektriker, og her bør bemærkes, at det på teknisk skole er nødvendigt med kendskab til sprog! Casper er for tiden  i gang med en kortere videregående uddannelse som produktionsteknolog.
 
Kim, Per og Casper lever i dag et helt almindeligt liv på trods af de livsvarige vanskeligheder med tekst!

Dette er min beretning om kampen for at opnå, at vore ordblinde børn kunne få den undervisning, uddannelse og viden, som deres forstand berettiger dem til.
 

Note

1. Mælan E.N. et al. (1998) Metakognitiv kompetanse og strategibruk hos universitetsstudenter med lese- og skrivevansker, fra Nordisk Tidskrift for SPEC PEC, Nr2 nævner Policastro 1993.
 
 
Opdateret 16.10.11