At
leve med ordblindhed
En beretning om en ordblind families succes i mødet
med skolesystemet
Jeg sidder her i min stue og kigger på bogreoler
og de opslåede bøger på bordene. Der er ofte blevet
læst højt af bøgerne. Jeg tænker på mit
liv, min mand og mine nu voksne børn. Vi er alle ordblinde. Jeg
tror, at mit liv kan beskrives med ordet, kampen.
Kampen for ikke at fortælle om ordblindheden - det
kan være vanskeligt at blive accepteret, når andre finder ud
af, at bogstaver er et problem. Af samme grund er jeg blevet uddannet som
laboratorietekniker (er senere blevet læsepædagog for voksne).
I løbet af laboratorieteknikeruddannelsen skrives på daværende
tidspunkt en del skriftlige rapporter med kuglepen. Dette er svært,
idet jeg som ordblind ofte med hånden skriver noget andet, end jeg
tænker - dvs. min hånd skriver ikke skriver det, jeg har set
som "skrift" inde i hovedet.
I selve det daglige arbejde som tekniker har mine bogstavvanskeligheder
ikke voldt mig de store problemer. Dog måtte jeg, hver gang jeg skrev,
checke - jeg måtte altid medbringe et viskelæder for at kunne
rette, når min blyant bestemte, hvad jeg skulle skrive!
Den fælles interesse for familien er elektronik
og maskiner. Dette betyder, at der læses mange fagbøger, de
fleste er på engelsk; men også tysk bruges en del.

Skole og ordblindhed
De store børn, Kim og Per
For folkeskolen er det meget vanskeligt at tackle vore
børn samt vores ønske om, at Kim og Per skal have undervisning
og senere uddannelse svarende til deres anlæg på trods af deres
medfødte ordblindhed. Og desværre har lærere i forbindelse
med deres uddannelse kun modtaget lidt undervisning i, hvordan ordblinde
børn kan lære bogstavernes vanskelige kunst.
Alle er ulykkelige: lærere, børn og vi, forældre.
De stakkels børn træner og træner for at lære
skrivning og læsning. Men det er ikke kun i de sproglige fag, at
vore børn har problemer, det er i alle de fag, hvor der anvendes
bogstaver. F.eks. er metoden i forbindelse med regning af matematik-opgaverne
hjemme, at den voksne peger i bogen på et ord ad gangen i den aktuelle
opgave og siger læs, når barnet siger, at det ikke kan læse
opgaven. På denne måde lykkes det at få barnet til at
læse, idet opgavens resultat virker som belønning.
Vores drenges skole stiller sig aldeles uforstående
an, da vi, min mand og jeg, ikke vil have Kim og Per taget ud af deres
klasser til specialundervisning. Først da skolen i 6. klasse tilbyder,
at drengene kan komme på en speciel skole, Åby skole, for ordblinde
i to måneder, siger vi ja tak. Men kun på betingelse af, at
skolen sørger for, at Kim og Per får ekstra undervisning,
når de kommer tilbage til deres oprindelige skole. Lærerne
undrer sig over, at vi tager mod dette tilbud. Men det gør vi, fordi
vi mener, at det ikke betyder noget for drengene at blive taget helt ud
af deres klasser i en samlet periode for at modtage specialundervisning,
når de bare kommer tilbage til deres oprindelige klasser!
I de to måneder på med specialundervisning
på Åby skole, hvor der kun bliver undervist i dansk, matematik
og gymnastik, opdager jeg, at kombinationen bånd og bog kun er et
pædagogiske redskab! Hvis de ordblinde børns behov for litteratur,
viden og oplevelser skal dækkes, bør deres undervisningsbøger
foreligge indlæst med normal hastighed på bånd eller
cd-rom. Barnet kan så nå at "læse" lektier som de andre
elever i klassen og dermed have mulighed for at deltage i samtalen om det
læste.
Men vi skal huske, at barnet både har den på
papir skrevne bog og båndet / cd’en (samme udgivelsesår) til
rådighed. Barnet kan da se billeder og læse undertekster i
bogen og dermed få nødvendig læseøvelse.

Den mindste, Casper
Den yngstes skolestart 2 år senere går ikke
så upåagtet af som Kims og Pers, idet skolen desværre
er klar over, at han kommer ud af en "vanskelig", ordblind familie, der
ikke umiddelbart siger ja tak til de forskellige forslag. Casper bliver
derfor med det samme testet og fundet stærkt ordblind - § 20
stk. 2. Så Taleinstituttet bliver rådgiver for hans klasselærer
i forbindelse med specialundervisning. Denne starter allerede i 2. klasse,
og han bliver desværre taget ud i alle dansktimerne. I 3. klasse
lykkes det at opnå at få hans specialtimer placeret uden for
normal undervisningstid. Dette har efter, hvad han senere som voksen har
sagt, betydet meget for ham!
Fordi Casper har meget vanskelig ved at læse, får
vi skolen til at bevillige, at hans regnestykker bliver indlæst på
bånd. Han får dermed læsetræning i matematik, som
er han bedste fag. Casper læser nemlig opgaven en gang til selv efter,
at båndet gennem hovedtelefonerne har læst stykket for ham.
Også Casper kommer på Åby skole, endda
to gange. Senere har han påpeget, at problemet omkring Åby
skole er, at han ikke har modtaget engelskundervisning der. Dette kompenserer
hans normale folkeskole dog for, da han kommer tilbage, ved at give ham
ekstra-ene-undervisning ved hjælp af engelske film og snak om indholdet
på engelsk.
Engelskundervisningen er så god, at han får
et 8-tal ved folkeskolens afgangsprøve, skønt han ikke kan
læse engelske tekster. Denne engelskundervisning har været
af stor værdi for ham, idet han stadig som voksen ikke kan nå
at læse undertekster på tv. Casper har også haft tysk,
dette både af hensyn til tv-undertekster og senere uddannelse. Når
han bare har fået den grundlæggende undervisning i et sprog,
vil han altid nemmere kunne tilegne sig det senere.
At en ordblind i sprogfag
får 3-taller til folkeskolens afgangsprøve, mener jeg ikke
gør noget. Der kan altid søges dispensation i forbindelse
med senere uddannelse med den begrundelse, at barnet / den voksne er ordblind.
Da Casper er halvstor, ansøger skolen i to år
myndighederne om en computer til ham. Skolen får afslag hver gang.
Det tredje år stiller vi en computer til rådighed for ham på
skolen. Skudsmålet, skolen giver ham efter, at han har brugt computeren
til alle skriftlige arbejder (dog ikke i matematik) i et år, er,
at han i alle fag har klaret sig på højde med resten af klassen.
Året efter bliver klassen vandreklasse, hans stationære computer
er ikke let at flytte, og han falder igen tilbage til de dårlige
præsentationer i de sproglige fag.
Sluttelig bør nævnes at der i skoleferierne
hver dag er læst 15 minutter med og for hver af børnene for
at vedligeholde de i løbet af året erhvervede danskkundskaber.

Hjælpemidler
I løbet af vore børns skoleforløb
har vi hentet umådelige mængder af bøger på folkebiblioteket,
tegneserier, fagbøger, illustrerede blade på dansk, engelsk
og tysk. Bøger og blade har altid handlet om de emner, der har interesseret
børnene.
Der er endvidere skaffet bøger og bånd (indlæst
med normal læsehastighed) fra amtscentraler, KLO, blindebiblioteket
så betids (?), at børnene kan nå at "læse" det
ønskede eller det nødvendige materiale. Der er desuden set
utrolig meget tv f.eks. Discovery, for at børnene gennem øje
og øre har kunne tilegne sig den viden, som andre børn læser
sig til.
Her har det været godt, at børnene ikke
har været fritaget for sprog, idet det jo ikke hjælper at læse
undertekster, når man ikke kan nå at læse dem. Tv-kiggeriet
har endvidere givet sprogtræning efter naturmetoden.
Egne kommentarer Denne beskrivelse skriver jeg på computer, hvor
jeg bruger blindskriftsteknik sådan, at min d-finger trykker på
d, når jeg tænker d og på samme måde med
b-fingeren. At skrive dette med blyant ville have været en umulighed,
idet jeg på computer ikke laver nær så mange fejl som
med blyant, samtidigt er det lettere at rette slåfejl.
Det jeg har fortalt om, er fortid, så lad os i stedet
tale om nutid og fremtid. Gennem de erfaringer jeg har fået som ordblind
med 3 voksne ordblinde børn, mener jeg, at et ordblindt barn vil
kunne hjælpes meget ved fra skolestart at bruge en bærbar talende
computer med høretelefoner (menneskestemme, indtil barnet er 12
år) og fra begyndelsen lærer at skrive med alle fingrene. Barnet
vil så undgå viskelæderet og problemerne med, at hånden
skriver noget andet, end det er hensigten. Det produkt, barnet laver, vil
desuden være så pænt, som det ønsker det. Samtidig
vil bogstaverne på skærmen give barnet læsetræning
(husk at indstille maskinen til TimesNewRoman - bogstaver med fødder).
En betingelse for, at computeren kan hjælpe et barn, er, at det lærer
at skrive blindskrift på et tastatur.
Endvidere bør det ordblinde barn gøres
bevidst om at udnytte e-bogen, så det vidensmæssigt
er på højde med sine kammerater!
E-bøger
lånes fra
olkebiblioteket,
DanmarksBlindeBibliotek,
DBB, med Studiebogssamling,
Refnæsskolen,
centre for undervisningmidler
og
Kultur Litteratur Orientering for læsehandicappede,
KLO.
Husk altid at fremskaffe bøgerne trykt på papir fra samme
udgivelsesår som e-bøgerne. Vi ordblinde bruger ofte begge medier på samme
tid!
Med hensyn til speciel pædagogisk støtte mener
jeg, at en ordblind skoleelev bør have tildelt 15 minutter alene
med en lærer hver dag uden for normal undervisningstid. Læreren kan bl.a. hjælpe eleven
med tilrettelæggelse af sine arbejdsmetoder samt få ham til
at overveje om den måde, han arbejder på, er hensigtsmæssig.
Forskning (1) har nemlig vist, at den ordblinde, der har lært at
tilrettelægge sin arbejdsindsats, klarer sin uddannelse og voksenliv
på højde med sine øvrige kammerater.
Vedrørende lektielæsning i hjemmet bør
en højtlæsende voksen maximalt lade et ordblindt barn være
tavs medlæser et kvarter om dagen. Nogle ordblinde kan kunne følge
med i 30 sekunder og må så kigge ud gennem vinduet, mens den
voksne læser videre. En ordblind bør aldrig opfordres til
selv at læse højt, men må gerne genfortælle det
han har læst!
Som ordblind fatter du ikke det du har læst højt for andre! Hvis der er flere lektier, der skal
læses, er det en god idé at få lektierne indlæst
e-bog. Barnet kan så høre lektierne gennem
høretelefoner - ørerne "lukkes" op. Barnet hører,
hvordan ordene siges. Dette kan igen medføre, at det bliver nemmere
for barnet at skrive ordene.
Det største problem, min mand og jeg har haft omkring
vore børns skolegang, er kampen for, at de kan få lov til
at deltage i al undervisning og ikke blive fritaget fra sprog, fordi det
er svært for dem! I dag er to uddannet til elektronikteknikere og
en af disse er nu maskinmester, begge bruger engelsk og tysk i deres daglige
arbejde. Den yngste, Casper, er uddannet industrielektriker, og her bør
bemærkes, at det på teknisk skole er nødvendigt
med kendskab til sprog! Casper er for tiden i gang med en kortere videregående
uddannelse som produktionsteknolog. Kim,
Per og Casper
lever i dag et helt almindeligt liv på trods af de livsvarige
vanskeligheder med tekst!
Dette er min beretning om kampen for at opnå,
at vore ordblinde børn kunne få den undervisning, uddannelse og viden, som deres forstand berettiger dem til.
Note
1. Mælan E.N. et al. (1998) Metakognitiv kompetanse
og strategibruk hos universitetsstudenter med lese- og skrivevansker, fra
Nordisk Tidskrift for SPEC PEC, Nr2 nævner Policastro 1993.
Opdateret
10-06-2007 |