LogoOvergangen fra skole via ungdomsuddannelse til erhvervlogo-videncenter
                    v/ Dorthe Haven, Dansk Videnscenter for Ordblindhed

Referent: Marianne Raabye Hansen
Dorthe Haven er centermedarbejder ved Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Dorthe Havens foredrag handler om, hvilke problemer der kan være for ordblinde i overgangen fra skole til uddannelse. Hvilke overvejelser den ordblinde må gøre sig før valget af uddannelse. De støttemuligheder der kan ydes i uddannelsesforløbet og i arbejdslivet. Derudover gives der råd og anbefalinger dels til den ordblinde og dels til uddannelsesinstitutionerne.
 
Hvad ved vi om unge og voksne ordblinde?

Der kan være mange individuelle faktorer, der præger den ordblinde og derfor skal de faktorer, der er nævnt nedenfor betragtes som generelle, fællesnævnere eller karakteristika for, hvad forskningen har fundet ud af i forhold til ordblindhed:

· At ordblinde unge og voksnes grundlæggende vanskeligheder varer ved. (Elbro m.fl., Bruck)
· Deres specifikke vanskeligheder er arvet. (Tønnesen m.fl., De Fries m.fl.)
· At de ikke kompenserer så hensigtsmæssigt, når det gælder læsning og skrivning. I specialundervisningen har man fokuseret på at læse, men man har ikke interesseret sig for at lære dem kompenserende teknikker, f.eks. at man ikke skal læse hele teksten, men læse udvalgte passager af teksten.
·  De skal bruge længere tid på at tilegne sig tekstbaseret viden end andre.
·  Der er ofte sociale og emotionelle konsekvenser forbundet med at have store læsevanskeligheder. (Lundberg, Elbro m.fl., Godøy)
· De fleste voksne ordblinde kan kompenseres gennem teknologi. (Föhrer m.fl.)
 
Overgangen fra skole til uddannelse – hvilke problemer kan der være?

De unge ordblinde har svært ved at finde ud af, hvilke uddannelser de skal vælge. Når de har valgt og er startet uddannelsesforløbet, er de er usikre på, hvordan og hvornår de skal sige, at de er ordblinde. De har ofte ikke oparbejdet en viden og erfaringer med, hvordan man skriver en opgave, da mange af dem ikke har modtaget undervisning i studieteknik.

Ofte er deres engelskkundskaber ikke særlig gode, fordi mange har fået at vide, at de først skal tilegne sig modersmålet før de lærer et andet sprog. Derfor har mange ordblinde modtaget specialundervisning, når klassekammeraterne modtog engelskundervisning. Dette er et stort problem for mange ordblinde, fordi de på erhvervsuddannelserne ikke kan få dispensation for engelsk. De må derfor oparbejde engelskkundskaber på et 10. klasses niveau på meget kort tid, for at kunne bestå prøverne på erhvervsuddannelsen.

Før man vælger uddannelse

Unge ordblinde har behov for ekstra rådgivning og vejledning. Den nye vejledningsreform er rigtig god, fordi der findes et særskilt afsnit tl gruppen af unge ”med særlige behov”. For at de unge kan vælge kvalificeret i forhold til udbuddet af uddannelser, må de kende til deres egne læse-, skrive- og stavefærdigheder og vide, hvordan man kan kompenserer for disse vanskeligheder. Desuden har ordblinde, i lighed med andre elever, behov for at kende til studieteknik og læsning af faglitteratur.

Det kan minimere deres læsning og skabe overskuelighed, i forhold til at skulle udarbejde en opgave ved f.eks. at dele arbejdsopgaven op i mindre bidder. Derudover har de ordblinde brug for at vide, hvilke krav uddannelserne stiller til læsning, skrivning og fremmed-sprog. De ordblinde har også behov for at vide, hvilke muligheder der er for støtte på uddannelserne. Her er erhvervsskolerne ofte ikke gode nok til at vejlede de unge, da de ikke kender til de unge ordblindes reelle behov, påpeger Dorthe Haven.

Muligheder for støtte

På erhvervsskolerne kan der gives der specialpædagogisk støtte til ordblinde. Det kan være specialundervisning og/eller anden specialpædagogisk bistand. Eleverne optages efter de almindelige regler for optagelse, og de enkelte uddannelser kan ikke afvise elever, med begrundelse i handicappet. På gymnasiet og HF er der også muligheder for at opnå støtte. Det store problem er, at det håndteres meget forskelligt i amterne, og derfor er der stor variation i forhold til, hvad eleverne får af støtte. Det skyldes, at undervisningsministeriet ikke har fastlagt regler for støtten.

Til elever på erhvervsskoler

Når eleven med læse- og skrivevanskeligheder er optaget på en uddannelse, skal eleven fortælle det til sin kontaktlærer på skolen, uanset om eleven starter uddannelsesforløbet i praktik. For at eleven kan nå at sætte sig ind i IT-værktøjer inden uddannelsesforløbet starter, må det anbefales, at så snart eleven er optaget på erhvervsskolen, søges der støtte, og det er uanset om uddannelsesforløbet starter i praktik. Hvis eleven ikke når at søge støtte inden 20 uger, så kan der ikke søges støtte.

Ifølge den Mini Vejledning, som erhvervsskolerne har udgiver, er der følgende råd til Haven giver følgende råd til elever med læse- og skrivevanskeligheder:

·  Du skal fortælle din kontaktlærer, hvordan dine læsevanskeligheder viser sig:
- læser du meget lidt eller slet ikke noget
- kan du kun læse med hjælp
- læser du så langsomt, at du ikke kan bruge det læste
- har du svært ved at skrive noget
- kan du ikke læse undertekster på tv
- kan du bruge computer
 · Det er altså ikke nok, at du siger, du er ordblind eller har læsevanskeligheder, har svært ved at stave eller skrive læseligt. Fortæl mest om det du kan. Sådan skal du selv hjælpe med til og tage medansvar for, at du får den rigtige støtte til din uddannelse

· Du har ret til specialpædagogisk støtte til din uddannelse og den afsluttende prøve, hvis dit læsehandicap forhindrer dig i, at du ’her og nu’ kan gennemføre din uddannelse på samme betingelser som dine ikke-handicappede kammerater.

Til kontaktlæreren på erhvervsskoler

I Mini Vejledningen findes også et afsnit rettet til underviserne. Her står bl.a., at kontaktlæreren må sørge for at tage godt i mod eleven med læse- og skrivevanskeligheder. Desuden er det vigtigt, at kontaktlæreren sørger for, at de så hurtigt som muligt, får aftalt en mødedato. Ved det første møde, skal kontaktlæreren danne sig et nuanceret billede af, hvordan elevens vanskeligheder viser sig i forhold til undervisningen. Når kontaktlæreren eller skolen får af vide, at der er en elev der har et læsehandicap, skal skolen sørge for, at der bliver givet et individuelt tilbud om specialpædagogisk støtte. Det er altså elevens egen lærer i de enkelte fag i samarbejde med eleven og elevens kontaktlærer, der har ansvaret for at den specialpædagogiske støtte opnås. Når en eller flere elever i klassen får specialpædagogisk støtte, kræver det at læreren tilrettelægger undervisningen, så den tilgodeser alle elevers forudsætninger. Der kan gives dispensationer til elever med store læse- og stavevanskeligheder, således at de kan få særlige eksamensordninger eller vilkår, der altid skal afspejle den måde, læreren har gennemført den forudgående undervisning på. Det er vigtigt, understreger Dorthe Haven, at erhvervsskolerne etablerer netværk, hvor de får udvekslet erfaringer om, hvordan de møder elever med behov for støtte. Det er også vigtigt, at der bliver dannet præcedens på området, således, at der er fælles procedurer for hvad man gør, når man møder elever med læse- og skrivevanskeligheder.

Anvendelse af tidligere godkendte hjælpemidler ved prøve og eksamen

Der kan gives tilladelse til, at de tekniske hjælpemidler og undervisningsmidler som eleven benytter, kan anvendes af elever med handicap og kun denne elev under prøver og eksaminer samt evt. forberedelsestid. Godkendelsen skal sikre, at der ikke ligger hele eller dele af besvarelser på de stillede eksamensopgaver på computeren og det er kun den elev, der har behov for det, der får ændrede prøve- og eksamensvilkår.

Hvad kan grundskolen gøre for at forberede ordblinde elever, til at klare et uddannelsesforløb?

I grundskoleforløbet skal eleverne lære kompenserende strategier i læsning, stavning og skrivning. De skal undervises i studieteknik, og skolen skal være med til at udvikle elevernes metakognitive strategier, så de lærer, hvordan de lærer, så al energien ikke bruges på at lære eleverne at læse og skrive. Eleverne skal også lære, at forholde sig til deres egne læse-, stave- og skrivevanskeligheder og lære at anvende tekniske og teknologiske hjælpemidler. Endelig skal skolen rådgive elever i forhold til deres potentialer og ikke i forhold til deres læse- og skrivevanskeligheder. Skolen skal informere om elevernes rettigheder til støtte på den uddannelse, de vil i gang med.

Hvad kan uddannelsesstedet gøre?

Der skal være en god kontakt mellem skolen og uddannelsesstedet. Se et glimrende eksempel fra Farsø Efterskole, på følgende webside; www.f-e.dk. På uddannelsesstedet skal der være en bestemt person, der har det fulde ansvar for, at introducere den ordblinde elev til den nye uddannelse. Samtidig har denne person også ansvaret for at gøre forholdene så lige som muligt i forhold til ikke-ordblinde elever. Vejlederen eller kontaktlæreren bør altid have ansvar for den specialpædagogiske støtte og ansvaret for at fremskaffe de tekniske og teknologiske hjælpemidler der er behov for. Endelig skal hele uddannelsesstedet skal være informeret om ordblindhed.

Spørgsmål der kan være med til at afklare, når den ordblinde skal vælge erhverv

Man skal gøre sig klart, hvor meget man skal lade ordblindheden bestemme valget af erhverv. Man skal sætte sig godt ind i, hvilke former for støtte man kan få, når man er ordblind og i arbejde.  For den ordblinde i erhverv er der mulighed for, at få bevilget hjælpemidler, arbejdsredskaber, personlig assistance og tilskud til mindre tilpasninger af arbejdspladsen gennem handicapkonsulenten på AF. Støtteordningerne gælder også, hvis man i forbindelse med sit arbejde skal i gang med
en efter- og videreuddannelse (Se www.ams.dk/handicap). Se også bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (LBK, nr. 55 af 29/01/2001, gældende).