Udarbejdet af: Lektor, Ph.D. Thomas Pedersen Aarhus Universitet, Januar 2001


1. Kursets indhold.

Kurset er tilrettelagt i et samarbejde mellem AOF og Randers Tekniske Skole (RTS), således at 10 uger foregår i AOF-regi, og 10 uger i RTS-regi. Fysisk er hele kursusforløbet dog senere flyttet til RTS. Den almene, boglige del af kurset omfatter: Dansk, regning, edb, samfundsforhold og personlighedsudvikling. Den praktiske del omfatter introduktion til metal og teknik samt bygge og anlæg, og følgende fag indgår i undervisningsprogrammet: Beklædning; levnedsmiddel; elektriker(elektronik); smed, maskin, auto, murer, tømrer, maler og maskinsnedker.

Kurset skal ses som et led i bestræbelserne på at inddrage nye grupper i et arbejdsmarked, som har -og fremover i stigende grad vil få - behov for arbejdskraft.

Den boglige indlæring søges knyttet til dagligdags viden af umiddelbar nytteværdi for kursisterne. Kursisterne har igennem hele forløbet en fast kontaktperson, som også står til rådighed for hjælp med mere personlige problemer.


2. Kursets målgruppe.

Kurset henvender sig til ledige med manglende almene færdigheder i dansk sprog eller læse/skrivevanskeligheder, herunder særligt ordblinde.


3. Kursets formål.

Kursets målsætning har været at opkvalificere kursisterne med de fornødne almene færdigheder til at kunne gennemføre en uddannelse samt at hjælpe dem til en afklaring med hensyn til deres valg af uddannelse. Kurset tilbyder samtidig nye veje til indlæring. Endelig har det været et mål at fremme kursisternes personlige udvikling.


4. Evalueringsmetode.

Kurset er søgt evalueret gennem en serie interviews med et repræsentativt udvalg af kursister fra to forskellige hold. I alt er der interviewet 11 personer. Interviewpersonerne er udvalgt ud fra et frivillighedskriterium. Generelt har kursisterne været positivt indstillede over for deltagelse i interviewene. Frivillighedskriteriet har derfor næppe skabt nogen større skævhed i sammensætningen af interview-gruppen. Der er dog næppe tvivl om, at dette kriterium har en tendens til at frasortere de kursister, som har sværest ved at følge med i undervisningen, idet disse som regel også er verbalt og personligt usikre og derfor oftest vil vægre sig ved at stille op til et interview. Udvalgsmetoden gør således, at evalueringen får en tendens til at overvurdere elevernes positive udbytte men i betragtning af den generelt positive indstilling til evalueringen på holdene og det forholdsvis store antal interviews er denne skævhed næppe særlig stor.

5. Evaluering.

De udvalgte interview-personer er blevet stillet en række spørgsmål, som vedrører deres baggrund, det udbytte, de har haft af kurset; deres vurdering af særlige sider ved kurset samt kritik af svagheder ved kurset.

(i) Flertallet af kursisterne er blevet henvist til kursus enten af deres sagsbehandler eller af deres fagforening. Et par kursister har søgt optagelse på kurset af egen drift. Den ene efter at have hørt om kurset på radio ABC i Randers.

(ii) De fleste kursister synes at have erfaring med andre kurser, ofte kortere AMU-kurser eller VUC-kurser.

(iii) Flertallet af de interviewede kursister mener, at kurset for læse/skrive-svage har en række fortrin frem for andre kurser:

a. Man er sammen med personer, der har samme handicap som en selv. "Vi hjælper
hinanden", som en interviewperson udtrykker det.
b. Der er et vigtigt socialt element i kurset, "der er plads til det menneskelige", som en interviewperson udtrykker det.
c. Lærerne har mere tid til kursisterne på dette kursus end på andre.
d. Det praktiske har større vægt på dette end på andre kurser.

(iv) På spørgsmålet om, hvad der er det bedste ved kurset svarer flere, at det er, at man prøver det praktiske, og at lærerne er gode og har mere tid til kursisterne end på andre kurser. En kursist tilføjer, at det er godt, at der "gives dybe forklaringer". En anden interviewperson udbryder spontant, "jeg har lært mere på 20 uger end på 7 år i Folkeskolen".

(v) Om kombinationen af teori og praksis siger flere af de interviewede kursister, at det er "kanonfedt". Alle er tilfredse med dette træk ved kurset. Teori opfattes som meget tungt.
Det påpeges også som noget positivt, at man lærer det man skal bruge i hverdagen. Mere specifikt påpeger en interviewperson, at "det er særlig vigtigt for en ordblind at prøve noget med fingrene, eftersom fingrene er den ordblindes (lærings) redskaber".

(vi) Kontaktperson-ordningen vurderes positivt eller meget positivt. Flere benytter udtryk som "fantastisk godt" eller "utroligt godt". Især vurderes det positivt, at elever, hvis de skal på kommunen, kan trække på kontaktpersonen, som også kan ledsage kursisterne, hvis de ønsker det. Om kontaktpersonen på de evaluerede kurser siges det, at hun "er et varmt og godt menneske" og vedkommende synes i det hele taget såvel fagligt som menneskeligt at være særdeles populær blandt kursisterne.


(vii) Kursisternes samlede udbytte har i næsten alle tilfælde været stort såvel fagligt som personligt. Fagligt har udbyttet været særligt stort for så vidt angår stavning og skrivning samt matematik. En enkelt mener, at hans ordblindhed langt hen ad vejen er overvundet.
Personligt, har deltagerne på forskellig vis fået et positivt udbytte af kurset. Flere nævner, at de har fået større selvtillid. En nævner, at han har fundet ud af, hvad han vil, og det er på det punkt snarere end på det faglige område, at kurset set med hans øjne har været en succes. En anden kursist nævner, at kurset har lært ham at stå op om morgenen. Endelig er der en kursist, for hvem det vigtigste personlige udbytte simpelthen har været at møde andre mennesker.

(viii) De færreste kursister synes at savne noget på kurset. En enkelt interviewperson bemærker dog, at han gerne ville have haft flere timer og mere at lave på kurset.

(ix) Flertallet af kursisterne har en plan for deres fremtid enten inden for uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Alle har til hensigt at fortsætte med at forbedre deres danskkundskaber. Der er adskillige, som fortsat virker noget søgende hvad angår deres planer på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid næppe rimeligt at forvente af et så kort kursus som dette, at deltagerne udover den konkrete læring skal nå frem til en afklaring omkring deres fremtid.

(x) Der en bred tilslutning til ideen om at formidle oplysning om kursustilbudet via video-optagelser.


6. Samlet vurdering og anbefalinger.

Deltagerne i kurset "Teknisk Introduktion for læse-skrivesvage" udtrykker stort set alle stor tilfredshed med kurset. Kursets fire målsætninger (se ovenfor punkt 3) er alle opfyldt, idet enkelte dog endnu ikke var helt afklarede ved kursets afslutning med hensyn til deres fremtidsplaner.

Kurset har en række stærke sider, som gør det konkurrencedygtigt i forhold til andre kurser:
• lærerne giver sig god tid til kursisterne, og der er plads til det menneskelige, hvilket forekommer vigtigt, hvor kursisterne er personer, som er udpræget sårbare på grund af særlige handicaps. Alle interviewede kursister gav udtryk for, at de følte sig trygge på kurset, hvilket kan være en del af forklaringen på deres store faglige udbytte.
• kursets målgruppe er snæver, hvilket giver mulighed for en intensiv indsats. Et par af deltagerne i kurset var dog "malplacerede" i den forstand, at deres problemer ikke var ordblindhed eller læse-skriveproblemer men mere almene, sociale problemer såsom arbejdsløshed. Givet at behovet for at afhjælpe ordblindhed fortsat synes stort og umættet, bør det tilstræbes, at kursister, som optages på disse kurser, har konstaterede problemer med læsning og skrivning.


• Integreringen af den boglige og praktiske indlæring er en af de stærkeste sider ved dette kursus. Betoningen af det praktiske og manuelle er af særlig værdi for ordblinde, idet disse ofte har udviklet en speciel læringsstrategi, hvori det manuelle i helt bogstavelig forstand (berøring) spiller en central rolle. Samspillet mellem teori og praksis på dette kursus udgør således en værdifuld, alternativ form for læring for eleverne.
• Et positivt træk ved kurset er endvidere, at det i de fleste tilfælde inden for en forholdsvis kort kursusperiode lykkes at udarbejde handlingsplaner for den enkelte elevs fremtid på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.
• Endelig bør det nævnes som noget positivt, at størstedelen af kursusmaterialet udarbejdes af kursuslærerne selv i en målrettet bestræbelse på at finde et egnet niveau, der forbereder til de praktiske fag.


Samlet anbefales det, at der gøres en yderligere indsats for at markedsføre dette udmærkede kursustilbud over for unge med læse-skriveproblemer. I den forbindelse forekommer video-optagne interviews med tidligere kursister at være et glimrende markedsføringsmiddel set i lyset af efterspørgernes problemer med det skrevne sprog. Information om kurset via radio er et andet velegnet middel. I betragtning af kursisternes store udbytte anbefales det ligeledes at øge de offentlige bevillinger til kurser af denne type.

Thomas Pedersen, Lektor, PhD. Januar 2001