Tanker om undervisning - mest for lærere

af Lena Utoft

Begrundelse

Mennesker dannes i et socialt samspil i mødet med andre mennesker og mødet mellem litteraturen og kulturen. Her er det vigtigt at mennesket udvikler selvværd og metakognitiv kompetence, der sætter det i stand til selv at tage ansvar og beslutninger.

Formål

At skabe en model der gør det muligt for ALLE at få fuldt udbytte af den differentierede undervisning, som grundskolen skal give i følge loven. Dette kunne ske i tilrettelæggelse og planlægning af en undervisning, hvor de forskellige intelligenser bliver inddraget, og at eleven som 16 årig kan vælge den uddannelse han / hun har lyst til.

Beskrivelse

En klasse i grundskolen er en repræsentativ del af den danske befolkning med mere eller mindre gode anlæg for læsen (den kreative proces uafhængig af indput mediet). Ved tilrettelæggelse af undervisning og læringsmiljø, hvor eleverne bør udvikle sociale færdigheder og hensigtsmæssige samarbejdsteknikker, er det vigtigt at bruge de forskellige intelligensers input- og outputkanaler, som f.eks. at inddrage billedkunst og dramateknikker i alle fag.
I litteraturpædagogikken kunne Vibeke Hetmars elevfaglighed og begrebet meddigtning inddrages, herved kunne elevens kompetence og selvværd styrkes.
Som didaktisk model kunne Uljens, Hiim og Hippe og Dale med de tre refleksionsniveauer anvendes.

Metode

Som værktøj til tilgodeseelse af ALLE kunne Caroline Libergs læseudviklingsmodel sammen med Olga Dysthes anvendelse af logbogen til den procesorienterede skriven og læsen anvendes. Begreberne skriven og læsen dækker den indre dialog mellem det handlende menneske og mediet - papir, bog eller computer etc.
Caroline Libergs læseudviklings model ( Fig. 1) tager udgangspunkt i den begrænsede effektive læsen og skriven og udvikler sig henover den grammatikalske skriven og læsen til den effektivt udviklede skriven og læsen.

                                                Fig. 1

Her mener jeg at, hvis der anbringes en diagonal i denne model (Fig. 2 ), vil samtlige elever i en klasse befinde sig i det skraverede område. Dvs. der kan findes elever, der lige er startet på den grammatikalske samtale, og der kan findes elever, der arbejder med udviklet effektiv skriven og læsen. Så for en lærer vil der ligge en stor udfordring i at undervise i dette span. Her kunne en bærbar talende computer evt. komme på banen som et kraftfuldt værktøj, idet ALLE elever ved hjælp  af denne kunne blive set og indgå i en skriftlig dialog med læreren.

                                               Fig. 2

En klasseundervisning kunne starte med, at hver elev laver hver sin lille hjemmeside, hvorpå hun lægger sine skriftlige produkter. Dermed ville forældrene, hvis de er koblet til internettet, kunne følge deres barns udvikling og indgå i debat med barn, lærer og skole online. Forældrene kan gennem brug af portfoliobegrebet hvert halve år indgå i udvælgelsen af det produkt, som eleven vil have i sin særlige portfolie. Produktet kunne evt. sættes på den elektroniske opslagstavle. Lærerstillede opgaver kunne også være på den elektroniske opslagstavle.
Eleven skriver sin opgave på computeren (blindskrift), sender den til læreren, der skriftligt, uden at rette, sender kommentarer tilbage. Eleven arbejder efter børnestavningsprincippet (Nej farfar! for vi børnestaver - Bjerre, Annemarie). Eleven læser på skærmen eller ved hjælp af en læsemaskine, hvad læreren har skrevet og bliver i tæt dialog bekræftiget i, at arbejdsmetoden er god nok. I denne beskrevne læringssituation kan eleven udfolde sine egne kreative skriveprocesser. Dialogen mellem lærer og elev gentages, indtil processen er færdig. Derpå kan der rettes nænsomt og ikke med rødt.
Ved afslutningen af en lektion kan Olga Dysthes logbogsskriven bruges til at få eleverne til at reflektere over timens indhold. Eleverne bør forholde sig til, hvad de har fået ud af lektionen, og hvad der har interesseret dem mest. Læreren udvælger nogle af udsagnene og sætter dem næste dag til debat, hvorved de tavse får mæle. Alt bogmateriale bør forefindes både som bog og audiovisuelt materiale, bånd eller cd.

Konklusion

Gennem fuld anvendelse af den moderne teknologi skulle det være muligt at udvikle en metode, der tilgodeser ALLE  elever uanset, hvilke inputkanaler der for den enkelte elev er de stærkeste. På denne måde ville samfundet bedre kunne få fuldt udbytte af ALLE elevers evner, kreativitet og nysgerrighed også når de bliver voksne.
Grunden til, at jeg eksplicit inddrager litteraturen i ovennævnte beskrivelse, er, at jeg ved, at nogle af de svage elever ofte tages ud af klassen til ekstra dansk i dansktimerne.
Dette vil let medføre, at de svage, dårlige læsere mister noget af den indre dialog, der sker i eleven, når han indgår i et litterært tankespind. Dette kan igen have indflydelse på den identitetsudvikling og dannelsesproces, som opstår i dialogen med en bog og i samtalen om bogen i klassen.
 

Opdateret 01-07-2007